January 28, 2016

January 28, 2016

January 28, 2016

January 28, 2016

January 28, 2016

January 28, 2016

January 28, 2016

January 28, 2016

Please reload

Recent Posts

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Featured Posts

Etiske overvejelser

January 28, 2016

Som alle sikkert ved på nuværende tidspunkt, er jeg blevet ekskluderet af clairvoyantforeningen og Healerringen pga dårlig etik, efter der er indgivet en klage på mig og skolerne. 

Det blev jeg uden at nogle af foreningerne havde talt med mig og spurgt ind til vores side af sagen overhovedet.

Dårlig etik - Åbn dit hjerte og læs med og døm selv.

 

 

Jeg får lyst til at dele en historie med Jer, der handler om etik.

 

For 20 år siden var jeg i praktik som sygeplejerskestuderende på et plejecenter i Jylland. Det var en praktik  i ledelse og administration og jeg glædede mig super meget til at opleve, hvordan WHOs målsætning om "Sundhed for alle år 2000" kom til udtryk netop her.

Da jeg ankom til stedet, mødte der mig en smilende oversygeplejerske. i de allerfineste rammer, lyse og lækre nybyggede lokaler blev jeg mødt af smil og venlighed.

Jeg kan huske jeg tænkte, at det måtte da være et fantastisk sted at blive gammel.

Jeg blev budt på en kop kaffe og fik en kopi af plejecenterets værdigrundlag og mål. Jeg var glad og let indeni. Der stod bla. "Vi respekterer den enkelte borgers integritet", "Vi drager omsorg for" mm. Det lød super fint og dejligt.

Vi sad lidt der i duften af kaffe og høje forventinger, uden ord, bare med hinanden svøbt ind i dejlighed og fine værdier indtil en høj lyd fra gangen fik min opmærksomhed derud.

Jeg spurgte om jeg kunne gå ud og kigge hvad det var og sygeplejersken smilede pænt.

 

På gangen der nu igen var blevet stille hørte jeg latter og stemmer fra et værelse. Jeg nærmede mig og kunne kigge direkte ind til en beboer. En ældre kvinde lå i sengen og to hvidklædte personaler stod hos hende - én vaskede i hovedet, en vaskede forneden, vinduer og døre stod åbne og de to hvidklædte talte lystigt til hinanden....om kvinden her , der var dement og en anden beboer på centeret.

Jeg stivnede og stod bare der i døråbningen med de fine værdier i hånden. Mit system var nærmest i chok. Jeg kunne mærke vreden og gråden i halsen. Jeg fik øjenkontakt med den gamle kvinde i sengen. To dybe, kærlige øjne, der udstrålede så megen nærvær og klogskab. Jeg føler det som et af de vigtigste og dybeste, mest autentiske øjeblikke i mit liv. Stilheden og det nærvær jeg følte med den kvinde var overvældende.

 

Tiden stod stille, det føltes som evigheder inden jeg igen hørte verdens lyde og de to personalers kvidder.

Jeg drejede rundt og gik med desillusionerede skridt hen og konfronterede oversygeplejersken med, hvad jeg havde set. Hendes reaktion var: 

"Nu skal du ikke blive for kæk, du har kun været her i 1/2 time".

Det var dråben. Jeg tog mine ting og gik. Tårene trillede ned af mine kinder og jeg mærkede oprøret indeni.

Jeg gik til min vejleder der heldigvis var en super klog kvinde. En kvinde der senere blev min ven og mentor. Hun sagde til mig: "Helle, denne hændelse sker fordi du skal lære noget du senere skal lære videre. Du bliver nødt til at gå tilbage og fortælle hvad du så"

 

Trods massiv angst og masser af modstand indeni, valgte jeg at gøre det. Jeg gik tilbage og fortalte det jeg havde set og stillede spørgsmål ved hvordan handlinger og holdninger på stedet fulgtes ad.

Hvordan kan vi sige "Jeg drager omsorg for og TRO på det og så handle stik modsat?

 

Det blev startskuddet til min afsluttende opgave på sygeplejestudiet, med det etiske aspekt i højsædet: "Hvordan år vi handlinger og holdninger til at stemme overens, så vi kan forbedre vilkårene på de danske plejecentre" blev titlen.

 

Omdrejningspunktet i min opgave var disse to store citater fra nogle af Danmarkshistoriens største tænkere: 

 

Kierkegaard, SV bd 18 s 92

"At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.

Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.

Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden.

For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg kunne forstaa mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar. 

Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-forstaaen ham slet ikke. 

Vil jeg alligevel gjøre min Mere-forstaaen gjældende, saa er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse"   

 

K.E. Løgstrup, Den etiske fordring, Gyldendal 1956.

Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej 

 

Det er det vi forsøger på Sjælsro Skolerne. At få det vi lever til at stemme overens med vores dybeste overbevisninger. At få holdninger og handlinger til at stemme overens. 

At finde ind til de reelle motiver bag handlingerne.

At finde ind til vores egen Sjælsro, bag om facaderne, ind til essensen af det vi ER for der ER vi ETIKKEN. 

Der er ikke længere nogen adskillelse. Der er kun Kærligheden og medmenneskeligheden.

Vi ser at det du er, er jeg også. Dine drømme er mine, dit liv er mit.

 

Tak fordi du læste med.

I Kærlighed Helle Nemborg

Please reload

Follow Us
Please reload

Search By Tags
Please reload

Archive
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

© 2019 By Deva Anaya Enki // Galgebakken Vester 3-3 a, 2620 Albertslund, Mobile 28560066

  • Facebook Social Icon
  • Instagram Social Icon
  • w-facebook
  • Twitter Clean
  • w-googleplus